Mads Eg Damgaard (1913-1999) købte som 24-årig sin første vævemaskine og startede i 1934 et mindre væveri sammen med Niels Sørensen (senere indehaver af skjortefabrikken Boswell). Efter kort tid måtte de dog opgive virksomheden igen grundet manglende driftskapital, og Damgaard arbejdede derefter som væver i København, indtil han i 1937 oprettede Herning Bomuldsvæveri.
I de første år producerede Damgaard hovedsagelig møbelstoffer og gardiner, men i løbet af 1940’erne blev der opført flere nye fabriksbygninger, og i årene efter krigen kom en række nye produkter til, blandt andet kjoler, arbejdstøj, lagenlærred og vendetæpper. I begyndelsen af 1950'erne besluttede han udelukkende at koncentrere sig om produktion af tæpper.
Damgaard var meget åben for nye produktionsteknologier, og i 1970'erne indførte fabrikken informationsteknologi ved købet af et avanceret Millitron-farveanlæg. Det blev dermed muligt at styre farvevalg og design elektronisk.
Damgaard var også virksom i politik og sad 13 år i Herning Byråd (heraf 7 år som viceborgmester). Fra 1964-1973 sad han 10 år i Folketinget for Det Konservative Folkeparti.
Han var medstifter af Herning Højskole (1958) og stiftede i 1977 Egefonden til kulturelle formål. Han var også medlem af repræsentantskabet for Herning Handels- og Landbrugsbank 1960, bestyrelsen for Herning Højskole og Herning Eksportskole samt medlem af bestyrelsen for Det Danske Mælke-Compagni A/S og for Dansk Delikatesse Kompagni (DADEKO) A/S fra 1966.
For sin initiativrige virksomhed tildeltes Damgaard i 1977 Dansk Tekstilfabrikantforenings Eksportpionerpris samt Herning Erhvervsråds Initiativpris, og i 1988 blev han udnævnt til æresborger i Herning. I 1991 udkom Damgaards erindringer ”Lille bid af ægget, Mads!”. Han var Ridder af 1. grad af Dannebrog, og udover Egebjerggaard ejede han fra 1990 Fænø Gods.
Damgaard blev i 1938 gift med Edith F. Krogh og efterfølgende i 1981 med Vibeke Rude. Med sin første kone fik han 6 børn.
egetæpper er én af Europas førende virksomheder, når det handler om at designe, udvikle og producere unikke gulvtæpper af høj kvalitet med miljøet i højsædet. Virksomheden, der blev grundlagt i 1938, har fulgt med tiden og besidder den mest moderne teknologi i tæppebranchen. egetæpper kan derfor levere tæpper til den krævende del af markedet med et hvilket som helst design og med branchens korteste leveringstid.
Som en global spiller har egetæpper 11 datterselskaber i de lande, der udgør primærmarkederne, samt agenter og distributører i 57 lande. egetæpper har fem fabrikker i Danmark og Litauen og beskæftiger på verdensplan ca. 570 medarbejdere, hvoraf størstedelen arbejder på hovedsædet i Herning. Hoteller, kontorer, sundhedssektoren, institutioner og transportsektoren udgør egetæppers fem væsentligste segmenter på erhvervsmarkedet, som står for størstedelen af virksomhedens salg.
egetæpper arbejder målrettet på at reducere miljøpåvirkninger fra produktionen af tæpper. Derudover har virksomheden en målsætning om at bidrage til en mere bæredygtig verden ved konstant at arbejde på at blive bedre til at håndtere miljømæssige, sociale og økonomiske udfordringer med de fremtidige generationer for øje.
Blandt egetæppers bedrifter inden for ansvarlighed tæller et sortiment af tæpper, der blandt andet består af genanvendte fiskenet og plastikflasker. egetæpper er desuden den eneste tæppeproducent i verden med det omfattende CSR certifikat DS 49001. Certifikatet sikrer, at virksomheden arbejder ambitiøst med syv fokusområder: god ledelse, menneskerettigheder, arbejdsforhold, miljøforhold, forbrugerforhold, god forretningsskik samt lokal samfundsudvikling og -involvering. Derudover er hovedparten af sortimentet Cradle to Cradle certificeret. Læs mere om egetæpper på ege.dk
Egebjerggaard har en lang og spændende historie, der afspejler udviklingen indenfor landbrugssamfundet og industrien. Godset har været i forskellige slægters besiddelse og har i flere omgange været underlagt de svære tider i landbruget og Danmark generelt. Egebjerggaard er derfor genopstået flere gange i form af rejsningen af nye bygninger og tidssvarende restaurationer for store summer.
Historien om Egebjerggaard kan dateres tilbage til 1400-tallet, hvor godset første gang omtaltes som en ladegård under Kjørup Slot. Efter at have været ejet af en tysk adelsslægt under navnet Einsidelsborg igennem flere århundreder, kom godset igen på danske hænder i 1781, da det blev solgt til Grev Moltke. I 1795 blev godset overtaget af den netop hjemvendte, danske generalguvernør på de vestindiske øer, søofficeren, kommandant Roepstorff. I resten af 1800-tallet blev der bygget avlsbygninger, og alt blev sat i fineste stand. Roepstorff-slægten uddøde i 1931, og godset blev solgt til den unge Søfren E. Ingemann, som gav det sit gamle navn, Egebjerggaard, tilbage.
Egebjerggaard havde indtil midten af 1950’erne eget tømrer- og snedkerværksted samt en smedje, hvor der arbejdede flere svende. Den sidste svend rejste i 1956. I 1936 blev der indlagt centralvarme på godset og badeværelse på alle arbejdernes værelser. I perioden 1932-1963 producerede en stor vindmølle strøm til eget elværk.
Høsten på godset var altid én af de største begivenheder i lokalområdet. På den modne kornmark startede 48 mænd, som svingede meje-jernet, mens høstmændenes koner gik bagefter og opbandt kornet til neg, der blev sat sammen til åndesteder. Som én af de første i Norden importerede en tidligere ejer, Ingemann, 2 mejetærskere fra USA til Egebjerggaard i 1939. Mejetærskerne var ikke selvkørende men blev trukket af en traktor. De første år var høsten på Egebjerggaard et tilløbsstykke, som folk strømmede til for at se de store mejetærskere starte op.
Mads Eg Damgaard købte Egebjerggaard i 1963. Damgaards forkærlighed for avanceret teknologi bevirkede, at godsets traktorer og øvrige driftsmaskiner blev fornyet. Enkelte af de gamle arbejdshuse blev revet ned, og hovedbygningen blev underkastet en gennemgribende istandsættelse og modernisering. Et imponerende kunstværk, som Damgaard købte i 1998, pryder fortsat gårdspladsen. Kunstværket er en 2 tons tung granitkugle i vand, som drejer omkring sin egen aksel.
Ved overtagelsen i 1963 havde godset en besætning på 350 kreaturer og 700 svin. 35 mand var beskæftiget i højsæsonen, og der hørte 40 huse og bygninger til godset. Damgaard og hustruen Vibeke drev godset og boede der indtil Damgaards død i 1999. Ejerskabet overgik da til Mads Eg Damgaards Familiefond, som også er hovedaktionær i egetæpper. I 2022 køber Mads Eg Gensmann og hustru Benedikte Buhl Gensmann Egebjerggaard ud af Familiefonden med henblik på at konsolidere og styrke det langsigtede familieejerskab.
Godsets forretningsgrundlag er baseret på planteavl,skovbrug, jagt og udlejning af huse. Egebjerggaard Gods er på 1100 hektar.